Sidst opdateret: 14.07.2023
Det er os en stor fornøjelse at vi nu er klar til at præsentere vores 5. generation af Tivilo systemet som nu er færdigudviklet og er ved at blive testet og klargjort til idriftsættelse som vi forventer at være klar til starten af september 2023.
Tivilo 5.0 er vores største opgradering af Tivilo systemet til dato og er tætpakket med nye funktionaliteter, blandt andet efterspurgte funktionaliteter fra vores kunder efter idriftsættelsen af Tivilo 4.0 såsom muligheden for at lave målinger af bremselængden, muligheden for at kunne tegne fartmålinger ind på satellitkortet på storskærmen, advarsler om kollisioner i øvelsesområdet og mange mange andre nye funktionaliteter vi tænker vores kunder bliver glade for. Næsten alle aspekter af Tivilo er blevet opgraderet, f. eks. systemets design, brugervenlighed, performance, dets pålidelighed og vores administrative værktøjer til at monitorere driften hos vores kunder.
Tivilo 5.0 indeholder nogle af de mest avancerede funktionaliteter som vi har udviklet til dato, og derfor vil denne artikel indeholde nogle ekstra afsnit i forhold til vores tidligere annonceringer med forklaring af forskellige begreber som vi mener at læseren bør vide mere om for at forstå værdien af de nye funktionaliteter som vi tilbyder med Tivilo 5.0. Vi har gjort vores bedste for at begrænse længden af hvert afsnit og inddele afsnit i underoverskrifter for at gøre artiklen så læselig som muligt.
Efter præsentationen af Tivilo 5.0 vil vi kort gennemgå vores plan for en fremtidig version 5.1 af Tivilo hvor vi vil introducere endnu flere funktionaliteter som vi har mulighed for at sætte i drift efter installationen af Tivilo 5.0 hos vores kunder, da forarbejdet til disse funktionaliteter allerede er på plads i Tivilo 5.0. Vi opfordrer derfor også til at læse artiklen om Tivilo 5.1 så du ved hvad i kan forvente af ekstra funktionaliteter i den nærmere fremtid.
Vi glæder os til at give dig en rundtur i alle de nye funktionaliteter, forbedringer og bugfixes som vores kunder kan forvente at få med Tivilo ved næste opgradering. Ved hver ny funktionalitet vil der efter afsnittet vises et kort afsnit om konfigurationsmuligheder hvis disse er tilgængelige.
Hvis du også skulle være interesseret i at vide mere om hvad der blev introduceret af nye funktionaliteter i vores tidligere versioner af Tivilo kan du finde mere info her.
Tablets kan anvendes som køretøjsenheder
Med Tivilo 5.0 vil det nu være muligt for vores nye kunder og kunder som ønsker at udskifte deres udstyr at vælge 8″ tablets som køretøjsenheder.
Fordelen ved tabletten er selvfølgelig den større skærm, som gør det nemmere og bedre at se de øvelsesvideoer som bliver vist, specielt for kursister der måtte have dårligt syn eller hvis der er mange små detaljer i øvelsesmaterialet kan være svære at se på den mindre skærm på telefonen. Fordelen ved telefonen vil til gengæld være nemmere at få plads til i et lille køretøj og vil som udgangspunkt pga. den mindre skærm også forbruge mindre strøm fra køretøjerne.
Nyt design, layout og farvepalette for Tivilo
Æstetikken og farvevalget for forskellige funktionaliteter og visuelle elementer har i tidligere versioner af systemet været en sekundær prioritet og der har generelt ikke været en rød tråd i hvilke farver der blev anvendt til hvilke aspekter af systemet samt at farvevalget ikke rigtigt matchede vores brand og logo. Derfor har vi med Tivilo 5.0 fastlagt en farvepalette som vi har anvendt på tværs af systemet for at opnå et pænere design samt skabe mere ensartethed og genkendelighed for at gøre systemet mere brugervenligt og intuitivt at anvende for instruktørerne. Af samme årsag har vi også opdateret det grundlæggende design for instruktørenhedens funktionsknapper som vi vil præsentere om lidt.
Oversigt over farvepaletten
Her kan du se en lille oversigt over de forskellige farver og hvad de kort bliver brugt til i Tivilo fremadrettet for at skabe mere ensartethed.
Den største ændring farvemæssigt fra tidligere versioner af Tivilo er, at vi anvendte blå farver til mange forskellige funktioner i Tivilo, hvilket vi følte ikke matchede godt med vores brand og samtidig var der heller ikke ensartethed i hvad de blå farver blev brugt til. Derfor er brugen af blå farve blevet nedtonet, men anvendes dog stadig til funktionaliteter relateret til øvelser i Tivilo.
Der vil i visse tilfælde også optræde andre farver i Tivilo, men disse vil være begrænset til en enkelt funktionalitet eller blive brugt meget sparsomt i de fleste tilfælde.
Med denne farvepalette har vi givet hele Tivilo systemet et ansigtsløft og vi er selv ret glade for det nye design. For køretøjsenheden og storskærmen har dette kun betydet små ændringer i designet, men for instruktørenheden er der større ændringer som du kan se nedenunder:
Der vil senere i denne artikel blive snakket om nogle andre designændringer som vi har lavet for at gøre Tivilo mere brugervenlig, men vi ville som udgangspunkt gerne præsentere den nye farvepalette først da denne designændring har betydning for udseendet af hele systemet og alle de andre funktionaliteter vi vil præsentere i denne artikel.
Ny standardfarve for køretøjer
Med den nye farvepalette har vi også besluttet at ændre vores standardfarve for alle køretøjer som ikke aktivt har fået tildelt en farve. Derfor vil nye køretøjsenheder som standard have en blågrøn/turkis farve i stedet for den blå farve som de havde i Tivilo 4.0.
Konfigurationsmuligheder: For de af vores kunder anvender standardfarven på deres køretøjer og har ikke specifikke farver for køretøjerne så vil vi med glæde bibeholde en blå farve på køretøjerne hvis i foretrækker den farve over den nye standardfarve.
Nyt layout og design af funktionsknapper på instruktørenheden
Som du måske bemærkede i præsentationen af Tivilos nye farvepalette har vi også lavet et helt nyt layout for knapperne på instruktørenheden. Dette har vi gjort både for at bedre udseendet af Tivilo, men også for bedre at indikere til brugeren hvad der kan interageres med og også for bedre at kunne udvide med nye funktionaliteter i fremtiden. Med det nye layout har vi også gjort visningen af hvilke knapper der er deaktiverede og ikke kan interageres med mere ensartet, hvor der i det gamle layout var mange forskellige måder vi viste dette på.
Måling af bremselængder
Vi har hørt forskellige ønsker fra kunder og interesserede i Tivilo, såsom muligheden for at kunne vide hvad bremselængden var selv hvis man ikke har frit udsyn til bremsemarkeringerne på banen eller muligheden for at kunne slå disse målinger op på et senere tidspunkt og eventuelt bruge dem til dokumentation af undervisningen.
Med Tivilo 5.0 er det nu blevet muligt at Tivilo kan måle bremselængder og gemme dem i øvelsesbegivenheden sammen med fartmålinger. Tivilo kan måle to forskellige typer bremselængder, henholdsvis køretøjets afstand fra banepunkterne (Oftest i form af bremsekegler) og en estimeret faktisk bremselængde. Måling af bremselængder foretages for et køretøj når køretøjet har holdt stille i et øvelsesområde med funktionalitet slået til et par sekunder og accelerometeret i enheden inden da har registreret en opbremsning.
Afstand fra banepunkter (Bremsekegler)
Først og fremmest vil Tivilo være i stand til at måle afstanden til hvad vi har valgt at kalde for “banepunkter” på anlægget. Banepunkter er et fikspunkt på banen som vi tænker i de fleste tilfælde vil være placeret lige oven på bremsekeglerne som mange anlæg anvender til bremseøvelser. Der kan defineres lige så mange banepunkter som der er behov for, og Tivilo vil benytte det banepunkt som køretøjet var tættest på forud for opbremsningen, oftest efter at køretøjet har passeret henover banepunktets placering.
Banepunkterne gør det muligt at vi kan måle den traditionelle bremselængde, som her i Danmark oftest hedder sig, at kursisterne skal kunne bremse på 50, 30 og 20 meter samt at kunne lave en katastrofeopbremsning på kortest mulig afstand.
Når denne type bremselængde er blevet målt vil den blive vist på instruktørenheden og storskærmen i panelet for en igangværende øvelse eller i øvelsesbegivenheden med et blåt kegleikon tilknyttet for at differentiere denne fra den estimerede bremselængde vi vil introducere om lidt. Satellitkortet kan også vise denne bremselængde sammen med fartmålinger.
Konfigurationsmuligheder
Ved måling af bremselængder generelt har vi rigtig mange konfigurationsmuligheder for at tilpasse målingerne helt nøjagtigt til den enkelte kundes behov. Her er listen med alle de forskellige konfigurationsmuligheden som er værd at kende til for vores kunder:
- Vi kan slå til og fra om afstanden til banepunkter vises i Tivilo for både køretøjsenheden, instruktørenheden og storskærmen seperat fra hinanden. Hvis denne bremselængde slås fra vil visningen af bremselængder generelt slås fra.
- Banepunkterne kan placeres og flyttes rundt efter behov på anlægget, hvilket har betydning for hvilken bremselængde der måles.
- Vi kan fastsætte forskellige værdier for hvornår vi registrere en opbremsning på tør og på glat vej.
- Den maksimale bremselængde for anlægget kan også tilpasses til det enkelte anlæg.
- Vi kan også modificere resultatet af målingen af bremselængden for at tage højde for eksempelvis fronten af køretøjet hvis dette er nødvendigt. Vores kunder skal være opmærksomme på, at denne måling anvendes som grundlag for beregning af den estimerede bremselængde og derfor vil modificering af denne måling også påvirke beregningen af den estimerede bremselængde.
- Målingen af afstanden til banepunkterne kan slås helt fra hvis nødvendigt. Dette vil dog betyde, at målingen af bremselængder i det hele tages slås fra i Tivilo.
Estimeret bremselængde
Tivilo vil også kunne estimere køretøjets faktiske bremselængde. Et eksempel på dette kunne være hvis et køretøj stoppede ved 20 meter mærket på banen, men begyndte at bremse 2 meter før bremsekeglerne, så vil den estimerede bremselængde være 22 meter. Omvendt vil den estimerede bremselængde være 18 meter hvis køretøjet først bremsede 2 meter efter keglerne.
Beregningen af denne bremselængde foretages ved, at Tivilo lytter til hvornår accelerometeret registrerede at køretøjet begyndt at bremse, hvorefter Tivilo vil estimere hvor langt foran eller bagved det anvendte banepunkt som køretøjet befandt sig på det tidspunkt. Derefter vil Tivilo tilføje eller fratrække denne afstand fra afstanden til banepunkter som er blevet målt forud for dette for at få den estimerede bremselængde. Tivilo kan tage højde for decelerationen hvis køretøjet bremser før banepunktet når den estimerede bremselængde beregnes.
Vi har lavet denne beregning fordi vi ønskede at tilbyde muligheden for at få en mere præcis bremselængde, hvilket også er nyttigt til andre formål i Tivilo sammenhæng som vi vil komme ind på i det næste afsnit. Vi forventer ikke at denne bremselængde vil være 100% nøjagtig helt ned til millimetermål i alle scenarier, men målingen skulle gerne være meget tættere på den faktiske bremselængde end afstand fra banekeglerne. Vi forventer efter at vi har fået mere erfaring med funktionaliteten i drift hos vores kunder at lave forbedringer til beregningen i Tivilo 6.0 i fremtiden. Den estimerede bremselængde vil blive vist sammen med et rødt bremseskive-ikon for at differentiere denne bremselængde fra afstanden til bremsepunkterne vi præsenterede tidligere. Den estimerede bremselængde kan vises på en øvelsesbegivenhed, men vil ikke blive vist på storskærmens satellitkort ligesom afstanden fra bremsepunkterne da der ikke er plads til begge bremselængder.
Der vil være nogle særlig situationer hvor Tivilo ikke vil vise den estimerede bremselængde fordi systemet har registreret et problem med beregningen. Vi vil ikke gå for meget i detaljer med dette, men vores kunder bør vide, at hvis den estimerede bremselængde ikke vises men at afstande til banepunkterne vises så kan systemet stadig fungere normalt fordi Tivilo er designet til ikke af vise problematiske beregninger.
Konfigurationsmuligheder
Som nævnt tidligere har vi rigtig mange konfigurationsmuligheder for at tilpasse beregningerne. De tidligere nævnte konfigurationsmuligheder for afstanden til banepunkterne har også betydningen for den estimerede bremselænge, men der er også et par specifikke konfigurationsmuligheder for denne type bremselængde:
- Vi kan slå til og fra om den estimerede faktiske bremselængde vises i Tivilo for både køretøjsenheden, instruktørenheden og storskærmen separat fra hinanden. Afstanden til banepunkterne kan stadig vises selvom denne bremselængde er slået fra.
- Den maksimale forskel mellem afstanden til banepunkter og den estimerede bremselængde kan tilpasses.
- Vi kan også modificere resultatet af beregningen af den estimerede bremselængde. Hvis vi eksempelvis opdager et mønster hvor denne bremselængde næsten altid er en meter eller to for lang eller kort har vi stadig muligheden for at modificere resultatet efterfølgende.
- Beregningen af den estimerede bremselængde kan slås helt fra i Tivilo. Tivilo vil fortsat måle afstanden til bremsepunkterne, men andre funktionaliteter som er afhængige af den estimerede bremselængde vil ikke fungere længere.
Øvelser og bremselængder
Interessant for: Kunder der anvender øvelsesmodulet
Relateret til bremselængder så vil det selvfølgelig ikke være alle øvelser hvor det giver mening at kunne foretage målinger af bremselængden. Derfor vil Tivilo 5.0 for vores kunder der benytter øvelsesmodulet være muligt at angive på en øvelse om der skal måles bremselængder eller ej.
Hvis der foretages målinger af bremselængder for en øvelse vil det blive vist en bremselængde-indikator for hver øvelse i øvelsesgalleriet på instruktørenheden sammen med indikatoren for øvelsesspecifikke fartmålinger. Hvis denne ikke vises betyder det, at der ikke foretages måling af bremselængder.
Beregning af friktionskoefficient og tilhørende statistik
Inden vi starter med dette afsnit vil vi sige tak til chefinstruktør Søren fra FDM Sjællandsringen for idéen til de funktionaliteter vi vil præsentere i dette afsnit. Dernæst vil vi sige tak til Storkøbenhavns køretekniske anlæg for at give os lov til at deltage i undervisningen på anlægget og indsamle data der har været brugt til udviklingen af de kommende funktionaliteter.
Et område hvor der i Tivilo fortsat er mange muligheder for vækst og nye funktionaliteter er udnyttelsen af smarte matematiske beregninger ud fra de data som køretøjsenhederne kan indsamle. Med Tivilo 5.0 er vi nu nået så langt med indsamlingen af data at vi nu kan lave helt nye funktionaliteter vi ikke havde mulighed for at lave på et tidligere tidspunkt, og en af disse nye spændende funktionaliteter af beregningen af friktionskoefficienten som vi nu vil introducere dig til.
Som kontekst til dette afsnit så kan vi beregne friktionskoefficienten fordi vi nu kan beregne den estimerede faktiske bremselængde og der findes en samling af matematiske formler hvor man kan bruge bremselængden og farten da køretøjet begyndte at bremse til at bregne friktionskoefficienten, hvilke køretøjsenhederne nu er i stand til.
Hvad er en friktionskoefficient?
Måske ved du ikke hvad en friktionskoefficient er. Vi vil skåne dig for de matematiske beviser og formler fra fysiktimen, men i dette afsnit kan du få en forklaring af hvad friktionskoefficienten er og hvordan dette er spændende i relation til køretøjer og køreteknik.
Hvis du allerede ved hvad en friktionskoefficient er kan du springe dette afsnit over. Hvis friktionskoefficienter er helt nyt for dig opfordre vi dig til at tage dig tiden til at læse dette afsnit så du har en lidt dybere forståelse for hvorfor beregningen af friktionskoefficienten er banebrydende for Tivilo og forstår det teoretiske grundlag for de nye funktionaliteter vi har udviklet i Tivilo 5.0 og forstår potentialet i hvad vi kan udvikle af nye funktionaliteter i Tivilo i fremtiden. Her får du forklaringen af hvad friktionskoefficienten og relaterede teoretiske begreber er:
Friktion/Friktionskraft De fleste af os har en intuitiv idé om hvad friktion er, men for at præcisere så er friktion eller friktionskraft et videnskabeligt begreb som bruges i fysik til at beskrive den parallelle modstandskraft der udøves mellem to objekter når de glider henover hinanden. Friktionen i relation til et køretøj er friktionen mellem dækkene på bilen og vejen bilen kører på. Normalkraften Relateret til friktionskraften findes der det begreb man kalder for normalkraften, som er en kraft som er vinkelret til berøringsoverfladen mellem de to objekter. Denne kraft forøges nu mere de to objekter presses mod hinanden. Eksempelvis vil normalkraften mellem et køretøj og vejen køretøjet står på være højere for et tungt køretøj end et let køretøj pga. tyngdekraften der presser køretøjet mod vejen. Eller sagt på en anden måde så ved vi intuitivt at noget der er let, såsom en papkasse er nemmere at skubbe henover jorden end noget der er meget tung, såsom når man flytter rundt på møblerne i hjemmet. Friktionskoefficienten Friktionskoefficienten er et begreb der beskriver forholdet mellem disse to førnævnte kræfter, henholdsvis friktionskraften og normalkraften. Almindelig værdier er oftest mellem 0 og 1, men kan også være over 1. En værdi på 1 betyder, at friktionskraften er lige så stor som normalkraften for de to objekter. Friktionskoefficienten kan variere alt efter hvilke slags materialer de to objekter består af og hvilken slags overflade de to objekter har. En lav friktionskoefficient (Eksempelvis 0.2) betyder at der er meget lav friktion, eksempelvis i vores kontekst forhold mellem en isglat vej og dæk på en bil, hvor en meget høj værdi (Eksempelvis 0.9) betyder at der er stor friktion mellem objekterne, hvilket i vores kontekst kunne være forholdet mellem tør asfalt og dæk. Statisk friktion vs. dynamisk/kinetisk friktion Ved beregning af friktionskoefficienten kan man både beregne statisk friktion, som siger noget om hvor meget de to objekter modstrider at blive sat i bevægelse og hvor meget kraft der skal anvendes for at få dem til at bevæge sig, eller en dynamisk/kinetisk friktion, som siger noget om hvor meget kraft der modstrider to objekter der allerede er i bevægelse. I relation til køretøjer ville den statiske friktion sige noget om hvor svært det er at skubbe en stillestående køretøj henover vejen mens bremsen er aktiveret, hvor den dynamiske/kinetiske friktion siger noget om hvor mange kræfter der blev brugt til at stoppe et køretøj i bevægelse. Den statiske friktion er ikke så interessant i forhold til nye funktionaliteter i Tivilo, men beregningen af den dynamiske/kinetiske friktion er meget interessant fordi det i konteksten af køretøjer giver os et tal der repræsentere hvor godt køretøjet bremser, hvilket åbner op for mange nye muligheder for funktionaliteter i Tivilo.
Hvorfor er friktionskoefficienten interessant?
Hvis du ikke læste forklaringen af friktionskoefficienten i det forrige afsnit, så er den ultrakorte forklaring, at friktionskoefficienten i konteksten af køretøjer er et tal der repræsentere hvor godt køretøjet bremser, hvilket åbner op for mange nye muligheder for funktionaliteter i Tivilo.
Hvis man kender forskellige forhold omkring nedbremsningen for et givent køretøj, eksempelvis farten da køretøjet begyndte at bremse, hvilket slags underlag køretøjet befinder sig på, hvilken bremselængde køretøjet opnåede osv, så vil man kunne begynde at udlede en masse ny interessant information om køretøjet og dets bremseegenskaber. Hvis man så samtidig begynder at føre statistik over friktionskoefficienten kan man over tid se hvordan køretøjets bremseegenskaber ændre sig over tid og dermed udlede yderligere informationer. Her er en liste over en masse forskellige informationer som man kan udlede af friktionskoefficienten i konteksten af køreteknik:
- Hvis en kursist ved bremseøvelser opnår en større friktionskoefficient ved gentagne bremseøvelser, så kan instruktøren få en indikation af, at kursisten er begyndt at bremse hårdere uden at vide den præcise fart eller bremselængde for køretøjet.
- Den nylige friktionskoefficient for et køretøj kan sammenholdes med kendte friktionskoefficienter for hvad et køretøj af samme type burde kunne opnå, og dermed kan man lave en vurdering af, om køretøjer bremser optimalt eller ej.
- Hvis et køretøj over tid har et faldende friktionskoefficient tal selvom vejbelægningen, vejrforholdene og hvor hårdt der bremses forbliver det samme, så kan det være en indikation af, at køretøjets dæk enten er slidte eller at bremserne ikke bremser lige så effektivt længere. Dette kunne eksempelvis bruges til at indikere over for en instruktør om det er kursisten der ikke bremser hårdt nok eller om det er køretøjet der ikke kan bremse optimalt så instruktøren ved hvad han kan forvente af kursisten.
- Hvis flere køretøjer indikere stigende friktionskoefficienter over en periode ved bremseøvelser på glatbane, så kan dette være et tegn på at glatbanen ikke er lige så glat længere som den var ved starten af perioden.
- Hvis en mekaniker for nyligt har repareret eller udskiftet noget på køretøjet, så kan de få en indikation af hvilken effekt dette har haft på køretøjets bremseegenskaber.
Der er sikkert endnu flere muligheder for ny information som kan udledes vi endnu ikke har tænkt på, men vi håber du får en idé om hvilke muligheden for vækst og forbedring som Tivilo i fremtiden vil kunne tilbyde vores kunder.
Vi vil nu vise hvilket arbejde relateret til friktionskoefficienten vi har lavet i Tivilo 5.0 og hvilke funktionaliteter i vil få i denne version.
Beregning og visning af friktionskoefficienten i Tivilo
Beregningen af friktionskoefficienten vil i Tivilo ske lige efter at bremselængden af blevet beregnet under en bremseøvelse. Årsagen til at vi har lavet muligheden for at beregne den estimerede faktiske bremselængde som vi præsenterede tidligere var for at vi kan få en så præcis bremselængde som muligt og dermed beregne så præcis en friktionskoefficient som mulig.
I Tivilo har vi besluttet at begrænse hvornår friktionskoefficienten til kun at blive beregnet ved meget hårde opbremsninger, som oftest vil være katastrofeopbremsninger. Dette gør vi fordi vi ønsker kun at beregne friktionskoefficienten når køretøjet bremser med maksimal kraft. Friktionskoefficienten kan beregnes ved alle typer bremseøvelser, men i konteksten af Tivilo vil dette ikke bidrage med noget ekstra værdi på nuværende tidspunkt andet end at gøre det sværere at anvende friktionskoefficienten til de funktionaliteter vi ønsker at lave.
Måden vi begrænser beregningen af friktionskoefficienten er ved anvendelse af accelerometeret i køretøjsenheden. Via accelerometeret kan Tivilo estimere hvor hård opbremsningen var og derefter beslutte om friktionskoefficienten skal beregnes.
Med disse ting i mente vil Tivilo derfor beregne og vise friktionskoefficienten under disse forhold:
- Køretøjsenheden skal forud for beregningen have beregnet den estimerede faktiske bremselængde. Hvis ikke denne er beregnet vil friktionskoefficienten heller ikke blive beregnet.
- Accelerometeret skal indikere, at der blev foretaget en opbremsning med maksimal bremsekraft for køretøjet. Hvis ikke der blev bremset hårdt nok vil friktionskoefficienten ikke blive beregnet.
- Hvis Tivilo selv registrere, at der er noget galt med beregningen eller at den beregnede friktionskoefficient er urealistisk på den givne vejtype vil Tivilo ignorere beregningen og ikke vise den for instruktøren.
Hvis disse forhold er tilstedet kan Tivilo beregne og vise friktionskoefficienten. Friktionskeofficienten kan i Tivilo vises sammen med visningen af bremselængderne. Friktionskoefficienten vil blive vist indikeret med overskriften “F/μ”, hvor “F” står for friktion, og “μ” (Udtales “my” på dansk) er det græske bogstav der anvendes i fysik og matematik til at repræsentere friktionskoefficienten. Her kan du se hvordan friktionskoefficienten ved beregning ser ud i Tivilo:
Konfigurationsmuligheder: Vi kan justere hvor stort et udslag på accelerometeret som Tivilo skal registrere for at lave beregningen, hvilket kan justeres individuelt for biler, busser og lastbiler som alle bremser forskelligt. Vi kan også styre om friktionskoefficienten skal vises sammen med bremselængderne på en øvelsesbegivenhed. Til sidst kan beregningen af friktionskoefficienten slås helt fra i Tivilo hvis der bliver behov for dette.
Indsamling og visning af statistik over friktionskoefficienten
For at kunne udlede nogle af de spændende nye informationer fra friktionskoefficienten så er der behov for at kunne indsamle data om friktionskoefficienten over en længere periode. Dette har vi derfor også inkluderet i Tivilo 5.0, hvortil vi også har lavet et par nye funktionaliteter på baggrund af statistikkerne.
For at Tivilo systemet kan udarbejde og vise noget brugbar statistik for vores kunder er det vigtigt at systemet tager højde for en masse variabler der kan have indflydelse på friktionskoefficienten. Hvis vi eksempelvis ønsker at vide hvor godt et køretøj bremser på tør vej over en længere periode, så kan vi ende op med noget misvisende statistik hvis ikke vi tager højde for, at det regner på nogle dage og at underlaget derfor ikke er tørt længere. Derfor vil Tivilo systemet automatisk lave en vurdering af forskellige variabler omkring beregningen af friktionskoefficienten før det besluttes om friktionskoefficienten kan benyttes til statistik. Variabler som Tivilo systemet tager højde for lyder som følger:
- Tivilo vil periodisk hente vejrudsigten for anlægget som køretøjet befinder sig på. Når friktionskoefficienten udregnes vil Tivilo derefter analysere vejrforholdene for de sidste par timer. Hvis Tivilo registrere at det har regnet eller sneet meget inden for de sidste par timer, eller hvis temperaturen er så lav at vejen fryser over selvom der saltes, vil Tivilo ikke bruge friktionskoefficienten til statistik.
- Anvendelsen af friktionskoefficienten til statistik vil også være begrænset til en minimum og maksimum hastighed. Hvis køretøjet kører under minimumshastigheden eller maksimumhastigheden til friktionskoefficienten ikke blive benyttet til statistik. Dette skyldes at den optimale friktionskoefficient for et køretøj kan variere alt efter om køretøjet kører 20 km/t eller 120 km/t.
- Beregningen af friktionskoefficienten vil også være opdelt i statistik for tør vej og glat vej, da disse friktionskoefficienter selvfølgelig er meget forskellige fra hinanden.
Hvis Tivilo beslutter, at friktionskoefficienten kan anvendes til statistik, vil der ved siden af overskriften ved visning af friktionskoefficienten blive vist et lille grønt flueben for at indikere at friktionskoefficienten blev anvendt til statistik.
Statistik indsamles for en uge ad gangen. Ved idriftsættelse af Tivilo 5.0 vil køretøjsenhederne kunne gemme statistik i op til 52 uger, dvs. et helt år tilbage i tid, hvilket vi forventer at udvide i fremtiden. Køretøjsenhederne sender periodisk statistikken til vores server, hvortil instruktørenheden og storskærmen kan få adgang til statistikken.
Visning af statistikken på instruktørenheden
Når der er blevet indsamlet statistik for et par uger vil instruktørenheden kunne fremvise statistikken i form af en række diagrammer og relaterede funktionaliteter på baggrund af den indsamlede statistik. Friktionskoefficienten der vises i diagrammerne er den gennemsnitlige friktionskoefficient for alle de beregninger som er blevet tilføjet til statistikken. Statistikken findes ved at vælge et hold af køretøjer og derefter trykke på et køretøj for at åbne detaljeoversigten for køretøjet.
Instruktøren vil herefter have muligheden for at kunne skifte imellem fire forskellige diagrammer som viser statistikken for friktionskoefficienten, hvilket instruktøren kan gøre med de to sliders over diagramoversigten. Der kan skiftes mellem glat og tør vej og mellem friktionskoefficienten pr. uge og visning af antal målinger der er blevet lavet den pågældende uge. Her er der et eksempel på hver af de fire diagrammer:
Som du måske har bemærket på diagrammerne for “Friktionskoefficient pr. uge”, så er der tre farvede streger på diagrammer, henholdsvis en grøn, orange og rød streg. Disse streger repræsentere en række grænseværdier der giver kontekst til hvad en beregnet friktionskoefficient værdi betyder. Disse grænseværdier er også vist en en lille oversigt som vises lige nedenunder diagrammerne.
Her får du en kort forklaring af hvad hver af disse grænseværdier betyder i Tivilo. Værdierne er underordnet og kan ændres via konfiguration. Disse viste værdier er for tør vej og vil være anderledes for glat vej.
Over den grønne streg:
Friktionskoefficienten indikere, at køretøjet bremser optimalt.
Lige under den grønne streg:
Friktionskoefficienten indikere, at køretøjet ikke bremser optimalt, men stadig har en god bremseevne.
Under den orange streg:
Friktionskoefficienten indikere, at køretøjet ikke bremser godt længere og en længere bremselængde kan observeres.
Under den røde streg:
Friktionskoefficienten indikere, at køretøjet har en dårlig bremseevne, som kan være farlig ude i trafikken.
Grænseværdierne er tilpasset til tør og glat vej og opdateres automatisk når man skifter rundt mellem diagrammerne.
Nedenunder visningen af grænseværdierne har vi lavet en oversigt der viser hvordan udviklingen i friktionskoefficienten påvirker bremselængden for køretøjet. Som tidligere nævnt kan man med friktionskoefficienten beregne bremselængder ved forskellige hastigheder, hvilket vi her har brugt til at vise hvordan bremselængde gennemsnitligt påvirkes ved en katastrofeopbremsning ved 60 km/t på tør vej og en katastrofeopbremsning på 30 km/t på glat vej. Her kan du se et eksempel for tør vej:
I det første felt vises et estimat af hvilken bremselængde i meter køretøjet skulle kunne opnå ved katastrofeopbremsning på 60 eller 30 km/t alt efter vejtypen hvis køretøjet har en optimal bremseevne. Under overskriften “Nu” vises hvad den gennemsnitlige bremselængde estimeres til at være lige nu.
I de resterende felter vises den historiske udvikling for bremseevnen, hvor vi har valgt at sammenholde den nuværende gennemsnitlige bremseevne med den gennemsnitlige bremseevne for 1, 3, 6 og 12 måneder siden. Øverst vises estimatet af bremselængden og nedenunder vises udviklingen i bremselængden. Hvis der vises “+0.5m” med rød skrift betyder dette, at køretøjets nuværende bremselængde nu er 0.5m længere i forhold til tidligere. Hvis der står “-0.7m” med grøn skrift så er køretøjets nuværende bremselængde blevet forbedret med 0.7 meter i forhold til tidligere.
Visning af friktionskoefficienten på storskærmen
På nuværende tidspunkt på storskærmen har vi kun implementeret visningen af friktionskoefficienten mens en øvelsesbegivenhed er i gang i tabellen for et køretøj og visningen af statistik er ikke implementeret. Vi har valgt ikke at vise friktionskoefficienten på satellitkortet, da informationen ville fylde for meget på skærmen sammen med visningen af bremselængder og måske dække over visningen af andre køretøjer på satellitkortet.
Planen er, at vi i fremtiden også vil vise statistikken på storskærmen. I vores artikel om den kommende Tivilo 5.1 version vil vi fortælle mere om vores planer for friktionskoefficient-statistik i den kommende fremtid.
Konfigurationsmuligheder: Vi kan justere under hvilke forudsætninger, såsom vejrforhold samt minimum og maksimum hastighed, vi vælger at anvende en friktionskoefficient til statistik. Vi kan også justere grænseværdierne som vises individuelt for biler, busser og lastbiler og for tør og glat vej separat fra hinanden.
“Forøgede bremselængder” besked til instruktøren baseret på friktionskoefficienten
Som sidste nye funktionalitet relateret til friktionskoefficienten har vi lavet en ny slags besked til instruktøren som hjælper instruktøren med bedre at vurdere sine kursisters evner til at bremse under bremseøvelserne. Vi har valgt at kalde denne nye besked for “Forøgede bremselængder” beskeden og som navnet indikere så kan instruktøren få at vide hvis et eller flere af køretøjerne der anvendes ved undervisning ikke bremser som det skal, så instruktøren ved om det er kursisten der ikke bremser hårdt nok eller køretøjet der ikke bremser optimalt.
Som du kan se i beskeden så vises der en liste med køretøjer med forlænget bremseevne. Nedenunder hver køretøjsindikator vises der et estimat af bremselængden for katastrofeopbremsning på tør vej ved 60 km/t og på glat vej ved 30 km/t. Under bremselængden vises en vurdering af køretøjets bremseevne. Hvis en af bremselængderne på enten tør eller glat vej er forlænget vil der med rød skrift stå hvor mange meter Tivilo vurdere bremselængden til at være forlænget med, i eksemplet op over har bil nr. 333 en bremselængde der er 1 meter længere end det optimale på glat vej ved 30 km/t. Hvis andre bremselængder stadig er inden for normalen vil der under disse blive vist et grønt flueben for at indikere at bremselængden er ok for denne vejtype. Med denne besked ved instruktøren derfor at bil nr. 333 har en dårligere bremsevne end det forventes på glat vej og kan derfor have dette i mente når kursisten vurderes.
Måden hvorpå Tivilo vurdere om den nylige friktionskoefficient indikere forøgede bremselængder er først og fremmest ved at kigge på statistikken der er blevet indsamlet for den pågældende vejtype inden for denne uge eller sidste uge.
Hvis der i denne uge er indsamlet mere end fem beregninger af friktionskoefficienten bruges den gennemsnitlige friktionskoefficient fra denne uge, hvis ikke vil systemet forsøge at bruge den gennemsnitlige friktionskoefficient fra forrige uge hvis der var over fem beregninger i forrige uge. Hvis hverken denne uge eller den forrige uge har over fem beregninger vil Tivilo tjekke om de to uger tilsammen har over fem beregninger og så bruge denne friktionskoefficient.
Beskeden vises hvis den anvendte gennemsnitlige friktionskoefficient er under niveauet for den orange streg på diagrammet for friktionskoefficienten pr. uge vi viste tidligere som indikerede, at køretøjet ikke bremser godt længere og en længere bremselængde kan observeres.
Beskeden vises for instruktøren når han sætter sit hold af køretøjer. Beskeden vises kun én gang for instruktøren og fjernes fra oversigten over popup beskeder når instruktøren lukker beskeden.
Konfigurationsmuligheder: Vi kan slå visningen af beskeden til og fra alt efter om vores kunder ønsker at vise beskeden for instruktørerne. Hvornår beskeden vises for instruktøren styres ved at ændre på grænseværdien for den orange streg vist på diagrammerne. Grænseværdien kan ændres for biler, busser og lastbiler separat fra hinanden.
Indkørsel i øvelsesområdet, kollisionsadvarsler og ny oversigt over notifikationer
For Tivilo har vi indtil nu ikke udnyttet potentialet som notifikationer har for Tivilo udover vibration ved fartoverskridelser, og derfor har vi nu lavet et par nye notifikationer og en notifikationsoversigt for at kunne informere instruktøren om notifikationer og tilbyde instruktøren kontrol over hvilke notifikationer han eller hun får, så instruktøren kan bruge dem efter sine egne præferencer. Fælles for alle notifikationer et, at indstillingen af dem bliver nulstillet til en foruddefineret værdi hver gang et nyt hold sættes på instruktørenheden så oplevelsen er ens for alle instruktører.
Lyd på notifikation om fartoverskridelser
Vi har længe haft muligheden for at kunne vibrere instruktørenheden for at gøre opmærksom på hvis et eller flere køretøjer kørte for stærkt på anlægget. Vores kunder har i forlængelse af dette efterspurgt muligheden for at kunne afspille den samme lyd når der køres for stærkt som der gør ude i køretøjerne, hvilket vi nu har inkluderet i Tivilo 5.0. Som standard vil lyden blive afspillet to gange lige efter hinanden og kan ikke gentages oftere end hvert 20. sekund for at undgå at notifikationen hele tiden afspilles til irritation for instruktøren.
Konfigurationsmuligheder: Vi kan styre hvor mange gange lyden til notifikationen skal gentage sig. Vi kan konfigurere om lyd og vibration skal være slået til eller fra separat fra hinanden hver gang et hold sættes. Notifikationen kan også slås helt fra hvis der er behov for dette. Til sidst kan vi også styre hvor højt lydniveauet for notifikationen skal være relativt til systemlyden der styres via volume-knapperne på instruktørenheden.
Besked om nyt køretøj i øvelsesområdet
Ved deltagelse i undervisningen ude hos vores kunder har vi fra tid til anden set, at instruktører nogle gange er i tvivl om den næste kursist i rækken er på vej ned mod øvelsesområdet hvis ikke de har fuldt udsyn over hele banen fra deres nuværende placering. Dernæst kan der opstå miskommunikation som kan resultere i, at en kursist nogle gange for kørt frem for tidligt inden det forrige køretøj har forladt øvelsesområdet, hvilke kan blive farligt hvis kursisten kører ind i øvelsesområdet med høj fart.
Med Tivilo 5.0 vil instruktøren have mulighed for at få en notifikation via lyd og vibration hver gang et af køretøjerne på holdet kører ind i øvelsesområdet, så instruktøren nu har en øget opmærksomhed på hvad der foregår i øvelsesområdet. På den måde bliver det nemmere for instruktøren at vide, at næste elev er på vej ned af banen, og samtidig øges sikkerhedsniveauet på anlægget også fordi instruktøren nu får en tidligt advarsel omkring at et nyt køretøj befinder sig i øvelsesområdet. Her kan du høre hvordan notifikationen lyder hvis lyden er slået til for notifikationen:
Notifikationen er sat på pause lige når et hold sættes så ikke notifikationen går af på den første runde men vil automatisk begynde at afspille næste gang kursisterne kommer rundt og er klar til at udføre øvelser.
Vores kunder skal være opmærksomme på, at notifikationen kun afspilles for køretøjerne på dette hold. Tivilo kan derfor ikke advare imod fare hvis et køretøj uden for holdet skulle køre ind i området, så instruktøren skal selvfølgelig stadig holde vagt i den forstand.
Konfigurationsmuligheder: Vi kan konfigurere om lyd og vibration skal være slået til eller fra seperat fra hinanden hver gang et hold sættes. Notifikationen kan også slås helt fra hvis kunden ikke ønsker denne. Til sidst kan vi også styre hvor højt lydniveauet for notifikationen skal være relativt til systemlyden der styres via volume-knapperne på instruktørenheden.
Advarsel om kollisioner i øvelsesområdet
Et af de store fokuspunkter for Tivilo har været at bidrage til at øge sikkerheden på køretekniske anlæg så der sker færre ulykker. Vi har primært bidraget til dette gennem vores advarsler om fartoverskridelser, visning af vejskilte og muligheden for at få et bedre overblik over alle aktiviteter på anlægget gennem vores storskærmsløsning. Med Tivilo 5.0 vil der nu blive tilføjet endnu et redskab til at bidrage til at øge sikkerheden i øvelsesområdet.
Instruktørenheden med Tivilo 5.0 kan nu analysere alle køretøjerne på holdet i forhold til deres placering og fart og afgive en advarsel via lyd og vibration hvis instruktørenheden registrere fare for kollision i øvelsesområdet. Kollisionsadvarslen vil blive aktiveret, hvis et køretøj holder stille eller næsten helt stille i øvelsesområdet mens et andet køretøj er på vej ned mod øvelsesområdet med en hvis forudbestemt mindstehastighed.
Vi har lavet en visualisering af hvordan funktionaliteten virker så det er nemmere at forstå hvilke scenarier der aktivere advarslen. Her har vi taget udgangspunkt i at der køres på tør vej og at det forreste køretøj skal køre under 3 km/t og det bagerste køretøj skal køre over 50 km/t for at aktivere advarslen.
Hvis kun et køretøj befinder sig i området med kollisionsadvarsel aktiveres advarslen ikke.
Hvis der er to køretøjer i området, men det bagerste køretøj ikke kører over 50 km/t aktiveres advarslen ikke da vi så vurdere at kursisten vil opdage det forankørende køretøj før der er fare på færde.
Hvis det forreste køretøj ikke holder stille og er på vej ud af øvelsesområdet aktiveres advarslen heller ikke.
I det tilfælde af det bagerste køretøj kører over 50 km/t og det forreste køretøj fortsat holder stille aktiveres advarslen så instruktøren ved at der er fare for kollision.
Advarslen om kollision har tre forskellige alarmniveauer afhængig af, hvor mange sekunder Tivilo vurdere der er til kollision mellem køretøjerne, hvilket bestemmes ved hjælp af de to køretøjers hastigheder og den nuværende afstand imellem dem.
Tivilo kan differentiere imellem hastigheder hvis der køres på tør vej og på glat vej, så advarslens aktiveres ved lavere hastigheder på glat vej. Hvis tør og glat vej er placeret to forskellige steder på anlægget angives der to forskellige vejtyper for zonerne tilknyttet vejbanerne. Hvis de tørre og glatte vejbaner ligger tæt på hinanden vil instruktørenheden anvende vejtype-feltet for køretøjet der holder stille som køretøjsenheden sender til serveren hvis der er blevet foretaget en måling af bremselængden forinden, hvor vejtypen er blevet slået fast ved hjælp af banepunkterne introduceret tidligere i afsnittet om måling af bremselængder.
Lyden for notifikationen er i form af en “bip” som er inspireret af den lyd som parkeringssensorer på biler afgiver for at indikere hvor tæt på omkringværende genstande som køretøjet er. Bippene vil blive hyppigere i takt med, at køretøjerne nærmer sig hinanden og Tivilo fortsat registrere fare for kollision. Sammen med lyden vil enheden også kunne vibrere. Nedenunder kan du høre et lydklip med alle tre alarmniveauer så du ved hvordan lyden for advarslen lyder:
Vores mål med opsætningen af denne funktionalitet vil være at få konfigureret advarslen således, at den kun aktiveres hvis der er en alvorlig fare for kollision ved høj hastighed, så ikke advarslen bliver aktiveret hele tiden til gene for instruktøren. Instruktørens vurdering af situationen vil derfor stadig være uundværlig i forhold til kollisioner ved lavere hastigheder eller ved scenarier der kan være farlige som Tivilo ikke kan forudse. Dernæst virker denne funktionalitet kun for køretøjer på instruktørens hold og potentielle kollisioner med andre køretøjer uden for holdet kan Tivilo ikke håndtere i denne version. Vi vil i fremtiden kigge nærmere på at kunne inkludere alle køretøjer på anlægget i advarslen som anvender Tivilo, men udfordringen med denne løsning lige nu er et højt mobildata forbrug og sikring af performance for instruktørenheden. Ikke desto mindre vil instruktøren nu få et ekstra sæt øjne der holder øje med køretøjerne på hans eget hold så vi forhåbentlig kan sænke faren for kollisioner fremadrettet.
Konfigurationsmuligheder: Vi kan rette i hvilke zoner der laves kollisionsadvarsler for, hvornår forskellige advarselsniveauer træder i kraft i forhold til hvor mange sekunder der er til kollision, hvad den laveste og højeste fart skal være for henholdsvis det standsede køretøj og køretøjet på vej mod øvelsesområdet for både tør og glat vej. Notifikationen kan også slås helt fra hvis der er behov for dette. Til sidst kan vi også styre hvor højt lydniveauet for notifikationen skal være relativt til systemlyden der styres via volume-knapperne på instruktørenheden.
Oversigt over notifikationer og nye indstillinger for lyd og vibration
For at give instruktøren mulighed for at lære om de nye notifikationer og tilbyde muligheden for at tilpasse lyd og vibration til egne behov, så har vi lavet en ny oversigt over alle notifikationer med forklaring af hvad notifikationen gør. Instruktøren har også mulighed for at lytte til notifikationerne på forhånd så de ved hvordan de forskellige notifikationer lyder i Tivilo.
Den nye notifikationsoversigt kan findes ved at trykke på knappen med den vibrerende telefon og lydsymbolet i menuen i bunden af køretøjsoversigten. Systemet kan også indstilles til automatisk at åbne notifikationsoversigten når et nyt hold sættes for at gøre instruktøren opmærksom på hvilke notifikationer der er tilgængelig i Tivilo.
Hvis en eller flere af notifikationerne er slået helt fra i systemet så skjules disse også på notifikationsoversigten automatisk. Knapperne viser automatisk defaultværdierne for lyd og vibration for hver af notifikationerne når et nyt hold sættes på instruktørenheden.
Konfigurationsmuligheder: Vores kunder kan vælge at notifikationsoversigten skal åbnes automatisk når et nyt hold sættes og så kan kunder også vælge at få låst opsætningen af notifikationerne således, at instruktøren ikke selv kan skifte indstillinger men kun lytte og lære om notifikationerne hvis det er et ønske, hvortil teksterne tilpasser sig til dette automatisk.
Nulstilling af lydstyrke for notifikationer ved nyt hold på instruktørenheden
Til sidst skal det nævnes, at vi har lavet således, at lydstyrken på instruktørenheden nulstilles hvor gang et nyt hold sættes. På den måde kan vi sikre at der altid er lyd på instruktørenheden til den næste instruktør, og instruktøren kan derefter selv vælge om de vil skrue op eller ned for lyden på enheden.
Konfigurationsmuligheder: Vi kan indstille hvilken lydstyrke som der skal nulstilles til ved nyt hold.
Satellitkort på instruktørenheden med placering af holdets køretøjer
Som tidligere nævnt har vi et ønske om at give instruktøren det bedste overblik over undervisningen og hvad der sker på anlægget i det hele taget, både for at instruktøren kan give den bedst mulige undervisning, men også for at øge sikkerheden på anlægget. Derfor har vi med Tivilo 5.0 gjort det muligt for instruktøren at se et satellitkort tilsvarende kortet på storskærmsløsningen så instruktøren nemt kan se hvor køretøjerne på holdet befinder sig på anlægget selv hvis instruktøren ikke har fuldt udsyn til hele anlægget.
Instruktøren kan zoome ind og ud på kortet med to fingre hvis han eller hun ønsker at forstørre eller formindske kortet. Der vil være et sekunds latenstid før køretøjerne er placeret korrekt på kortet når der zoomes eller flyttes rundt på kortet pga. den måde køretøjernes kørsel animeres på. Når instruktøren interagere med kortet vises der en “nulstil” knap så visning af kortet kan nulstilles. Kortet nulstilles automatisk hver gang oversigten med satellitkortet åbnes på ny.
Satellitkortet åbnes ved at trykke på knappen med kortet i bunden af skærmen på køretøjsoversigten.
I forhold til storskærmsløsningens satellitkort vil dette kort kun kunne vise det nuværende holds placering og vil ikke kunne vise alle andre køretøjers placering da dette ville øge mobildata forbruget og forværre performance for instruktørenheden. Storskærmsløsningen vil derfor stadig være det rette valg hvis man ønsker at få en fuldt overblik over alle aktiviteter på hele anlægget ét samlet sted.
For kunder som overvejer om dette satellitkort kan erstatte en storskærm så har vi planer om at tilføje unikke funktionaliteter til storskærmen som ikke er mulige eller giver mening på instruktørenheden allerede i Tivilo version 5.1, men også længere ud i fremtiden som differentiere storskærmen fra instruktørenheden. Du kan læse mere om dette i bunden af denne side.
Konfigurationsmuligheder: Vi kan justere hvor stort et kort man kan se, hvor meget kan kan zoome ud og hvor midten af kortet er. Kortet kan begrænses til at man ikke kan se andet end det pågældende anlæg, så ikke instruktøren ved en fejl kommer til at hoppe væk fra anlægget ved interaktion.
Advarsler om brugerinteraktion på køretøjsenhederne
Pålideligheden af Tivilo systemet er essentielt for den bedste oplevelse og vi arbejder hele tiden på at forbedre driftstabiliteten for systemet.
Tivilo 5.0 kommer med yderligere bugfixes og forbedringer til håndteringen af baggrundsprocesser som skulle forbedre driftstabiliteten for systemet når systemet har kørt længe uden en genstart, men i denne version har vi også valgt at introducere et nyt redskab til at hjælpe brugerne med præventivt at undgå driftsproblemer med systemet før de opstår.
Med Tivilo 5.0 har vores kunder mulighed for at få sat op således, at køretøjsenhederne kan advare om forskellige slags brugerinteraktion som ikke er tilladt på køretøjsenheden og derefter give instruktøren besked hvis der foregår noget brugerinteraktion som ikke er tilladt. Som udgangspunkt kan kursisterne ikke komme ud af Tivilo, men vi har et par gange oplevet at hvis en enhed eksempelvis har opgraderet sig selv til en nyere version af android som der ikke er blevet testet med Tivilo så kan det nogle gange blive muligt at slippe ud af Tivilo. Oftest oplever vi disse fejl på helt nye anlæg hvor enhederne ikke er blevet konfigureret helt korrekt i første forsøg og er derfor ikke et generelt problem for Tivilo, men vi ønsker selvfølgelig vores kunder den allerbedste driftstabilitet vi overhoved kan opnå og derfor har vi udviklet dette redskab.
Overvågning af fire slags brugerinteraktioner på køretøjsenheden
Køretøjsenhederne kan nu konfigureres til at registrere op til fire forskellige brugerinteraktioner og advare om disse. Vores kunder kan selv vælge hvilke af disse brugerinteraktioner der skal advares om alt efter hvordan deres system er konfigureret. De fire brugerinteraktioner lyder som følger:
Brug af volume-knapperne: Advare hvis kursisten forsøger at skrue op eller ned for lyden på enheden.
Brug af låseknappen/visning af apps foran Tivilo: Advare hvis kursisten forsøger at låse eller slukke enheden eller prøver at vise en anden app foran Tivilo.
Brug af swipebevægelser: Advare hvis kursisten forsøger at swipe fra toppen eller bunden af skærmen for at få adgang til navigationsknapper eller topmenuen på enheden.
Interaktion med skærmen på enheden: Advare hvis kursisten på nogen måde forsøger at interagere med skærmen på enheden (Kan anvendes ved opsætninger hvor der ikke er nogen mulighed for interaktion mellem kursisten og køretøjsenheden.)
Advarsler
Når en kursist interagere med en køretøjsenhed på en uhensigtsmæssig måde vil der for kursisten blive vist et advarselsvindue i 5 sekunder samtidig med at enheden vibrere for at gøre opmærksom på advarslen. Teksten til advarslen vil tilpasse sig til hvilken slags interaktion som systemet har registreret for nyligt. Eksempelvis vil der stå “Det er ikke tilladt at forsøge at bruge lydstyrkeknapperne på enheden” hvis kursisten anvender lystyrkeknapperne. Hvis alle brugerinteraktioner overvåges vil der stå “Det er ikke tilladt at pille ved enheden”
Hvis køretøjsenheden er valgt til et hold vil advarslen også vise beskeden “Din instruktør er blevet underrettet.” så kursisten ved at instruktøren har fået besked om brugerinteraktionen.
Når advarslen vises på køretøjsenheden sendes der med det samme en besked til instruktørenheden som så også viser en popupbesked med informationer om hvilke køretøj der er brugerinteraktion i og hvilken slags brugerinteraktion der er blevet registreret. Beskeden vises én gang på instruktørenheden og forsvinder når beskeden lukkes. Hver køretøjsenhed kan kun sende en advarsel til instruktøren én gang i minuttet som standard.
Når der er blevet sendt en advarsel til instruktøren logges der også en “brugerinteraktion” begivenheden for køretøjet som kan ses i begivenhedsoversigten for det enkelte køretøj og på listen over begivenheden for hele holdet. Der er samtidig blevet tilføjet en ny filtreringsmulighed til at slå visningen af brugerinteraktion-begivenheden til og fra.
På storskærmen kan der også vises en statusbesked omkring at der har været brugerinteraktion i et køretøj. På den måde kan andet personale på anlægget som måske ofte går forbi storskærmen tjekke om der har været brugerinteraktion som kunne have haft betydningen for driften af en enhed. Her er det vigtigt at sige, at denne statusbesked ikke betyder at enheden nødvendigvis er holdt op med at virke korrekt, men denne besked kunne give et praj om hvorfor enheden ikke virker korrekt længere hvis en enhed allerede viser tegn på ikke er fungere korrekt. Beskeden vises i en fastsat periode og går væk af sig selv igen hvis Tivilo stadig er aktiv på enheden. Som standard har vi sat denne besked til at blive vist i 1 time efter brugerinteraktionen fandt sted. Hvis køretøjsenheden ikke har forbindelse til resten af Tivilo systemet vil beskeden blive stående i længere tid.
Konfigurationsmuligheder
Der er mange konfigurationsmuligheder for denne funktionalitet. Her kan du se en liste over alle konfigurationsmulighederne:
- Vores kunder kan selv vælge hvilke af disse brugerinteraktioner der skal advares om alt efter hvordan deres system er konfigureret. Funktionaliteten kan også slås helt fra.
- Vi kan justere hvor længe statusbeskeden om brugerinteraktion skal vises på storskærmen hvis køretøjsenheden stadig har forbindelse. Som standard har vi sat varigheden til at være 1 time.
- Kunder kan vælge at slå advarslen om brugerinteraktion fra på instruktørenheden.
- Kunder kan vælge at slå advarslen om brugerinteraktion fra på storskærmen.
- Kunder kan vælge hvor mange gange det er tilladt af interagere med enheden før en advarsel vises. Som standard skal der interageres to gange med enheden inden for et minut før en advarsel vises så der er mindre sandsynlighed for at kursisten får en advarsel hvis de interagere med systemet ved et uheld i køretøjet.
- Brug af swipebevægelser kan også tilpasses hvis denne brugerinteraktion ikke virker efter hensigten.
Oversigt over begivenheder for hele holdet og generelle forbedringer til begivenheder
Køretøjsbegivenheder har eksisteret i noget tid i Tivilo på instruktørenheden og instruktøren har indtil nu haft mulighed for at kunne åbne en begivenhedsoversigt for hvert enkelt køretøj og se tidligere begivenheder for køretøjet og vide hvad der sket selv når instruktøren ikke har haft fokus på det enkelte køretøj.
Vores erfaringer indtil nu med begivenhederne har været, at erfarne og IT kyndige instruktører ofte bruger begivenhedsoversigten ved undervisning og får glæde af funktionaliteten, men at nye brugere ofte ikke selv opdager at de kan se en oversigt over begivenheder medmindre de får det vist og har svært ved at skelne begivenheder fra deres hold fra begivenheder på et tidligere hold. Tivilo 5.0 kommer med en masse forbedringer til begivenheder der gør begivenhederne mere let tilgængelige og tilbyder nogle nye features for at gøre begivenhederne nemmere at læse og forstå for alle brugere.
Oversigt over begivenheder for hele holdet
I Tivilo 5.0 vil det nu være muligt at kunne åbne en begivenhedsoversigt der kombinere alle begivenheder for alle køretøjer på et hold i én liste så instruktøren nemt kan få et overblik over hele holdet.
For at komme i gang med at bruge oversigten skal instruktøren vælge et hold og derefter trykke på begivenheds-knappen med udråbstegnet i knap-layoutet for at få vist listen over alle begivenheder på holdet.
Som du kan se i oversigten så er alle køretøjerne på holdet vist i toppen af skærmen med en køretøjsindikatoren der viser køretøjsnummeret og farven på køretøjet. I listen over begivenheder vil der ud fra hver begivenhed være angivet denne samme køretøjsindikator for at instruktøren ved hvilket køretøj der har genereret den pågældende begivenhed.
Tjekboks til “Vis kun begivenheder på dette hold”
I tidligere versioner af Tivilo kunne det være svært at se forskel på hvilke begivenheder der var genereret på dette hold og hvilke der var tidligere begivenheder andet end at kigge på tidsstemplet for hver begivenhed og så regne baglæns, hvilket ikke var særlig brugervenligt. Derfor har vi nu lavet et flueben under listen med begivenheder ved siden af filtreringsmulighederne hvor man kan afkrydse, at man kun ønsker at se begivenheder på det nuværende hold. Fluebenet er tilgængelig på begivenhedsoversigten for en enkelt køretøj og for hele holdet.
Konfigurationsmuligheder: Vores kunder kan vælge om fluebenet skal være krydset af eller ej som default når et hold sættes på instruktørenheden. Fluebenet nulstilles til denne værdi hver gang et nyt hold vælges.
Visning af inaktivitet og datoskifte i liste over begivenheder
Et andet aspekt af begivenhedsvisningen som kunne forbedres var at tilbyde flere supplerende informationer til begivenhederne så det er nemmere at forstå hvad der er sket ude på banen ind imellem begivenhederne. Derfor har vi i Tivilo 5.0 også lavet visning af inaktivitet så det er tydligere og se hvis der har været en pause i begivenhederne eller i undervisningen i det hele taget. Visning af inaktivitet vil blive vist hvis der ikke er blevet genereret en begivenhed i over 20 minutter.
Et andet problem der også har været i Tivilo tidligere har været, at hvis to begivenheder stod ved siden af hinanden i listen med næsten identiske tidsstempler, så kunne disse to begivenheder i princippet være fra to forskellige dage uden at instruktøren kunne se dette ud fra listen. Derfor har vi nu også tilføjet visning af datoer i listen så det er nemmere at se hvilke begivenheder der er fra i dag og hvilke der er fra tidligere dage.
Begge funktionaliteter vil være tilgængelige både for begivenhedslisten for enkelte køretøjer og listen for hele holdet.
Forbedret sprogvalg for øvelser
Interessant for: Kunder der anvender øvelsesmodulet
Et område som har haft brug for forbedring har været valg af sprog for øvelser i køretøjerne, som i vores tidligere versioner krævede lidt hjælp at komme i gang med at bruge og designet gjorde det heller ikke nemt for nye brugere at få bekræftet at de havde gjort de rigtige ting for at skifte sprog. Derfor kommer Tivilo 5.0 med en række forbedringer til sprog for køretøjerne.
Forbedret visning af sprog for køretøjer med landeflag
I Tivilo 4.0 og tidligere har der ikke været ensartethed i forhold til hvordan sprog blev vist i Tivilo. Systemsprog og knapper til at vælge sprog for køretøjer har siden Tivilo 4.0 blevet vist med landeflag og en sprogkode, men selve indikatoren på køretøjerne efter sproget var valgt blev vist med en rød firkant der kun indeholdt en sprogkode såsom “EN” som ikke nødvendigvis gav mening medmindre man vidste det havde med sprog at gøre. Derfor har vi nu skiftet helt over til at bruge landeflag og sprogkoder alle steder i Tivilo så der er mere ensartethed i brugen af sprog. Her kan du se hvilke ændringer der er blevet foretaget:
Ny sprogvælger for køretøjer
For nye brugeren kunne det også være svært at finde ud af hvor man skiftede sprog henne, da sprogskifte var gemt væk i en sidemenu eller inde under detaljer for hvert køretøj. Dernæst kunne det være tidskrævende at skifte sprog hvis der var mange køretøjer der skulle have flere forskellige sprog.
Derfor har vi nu i version 5.0 samlet valg af sprog for køretøjer ét sted som er nemt at finde for nye brugere, og samtidig gjort det nemmere og hurtigere at skifte sprog for flere køretøjer uanset antallet af sprog og køretøjer med den nye liste over køretøjer. Brugerne finder den nye sprogvælger ved at trykke på knappen med de to flag i menuen i bunden af skærmen på øvelsesoversigten.
Med den nye sprogvælger er der tre trin for at skifte sprog. Først til og fravælges de køretøjer man ønsker at skifte sprog for. Derefter vælges sproget i listen over sprog og til sidst trykker man på det grønne flueben for at ændre sproget. Hvis flere sprog skal sættes gentager man processen ved at vælge nogle andre køretøjer og et andet sprog i listen over sprog. Man kan også nemt nulstille sproget til default ved at trykke på den røde cirkulære pil. Vi har tilføjet hjælpetekster så nye brugere nemmere selv kan komme i gang med at skifte sprog.
Visning af nuværende sprog på køretøjsenheden
Med vigtige funktionaliteter i et IT system kan det være rart for brugeren at få bekræftet at den handling de foretog faktisk havde en effekt på systemet. Derfor har vi nu gjort det muligt at sprog for et køretøj kan vises på køretøjsenheden oppe ved siden af køretøjsnummeret hvis sproget skiftes til noget andet end dets standardsprog. På den måde kan instruktøren og kursisterne sammen bekræfte at sprog for køretøjerne er indstillet korrekt, så instruktøren kan føles sig mere sikker på at der er styr på tingene når undervisningen starter. Her kan du se en demo med instruktørenheden til venstre og køretøjsenheden til højre:
Konfigurationsmuligheder: Hvis vores kunder af forskellige årsager ikke ønsker denne funktionalitet kan vi slå den fra.
Nye overskrifter og bedre forklaring af sprog for køretøjer og systemsprog
Vi har et par gange ved support af vores kunder fået fornemmelsen af, at visse instruktører har haft svært ved at kende forskel på systemsprog som ændre sproget lokalt på instruktørenheden og sprog for køretøjerne. Derfor har vi indsat en overskrift og lavet en hjælpetekst på oversigten for systemsprog som gør instruktøren opmærksom på at de skal bruge sprogvælgeren vi præsenterede tidligere for at skifte sprog for køretøjerne.
Ny “Er du sikker?” besked ved afslutning af hold
Hvis man som ny bruger af Tivilo ikke havde så meget erfaring med Tivilo kunne man i vores tidligere versioner godt blive forvirret over, at sprog for køretøjerne blev nulstillet hvis man havde behov for at genvælge sit hold af køretøjer, hvilket man kan have behov for hvis man har valgt de forkerte køretøjer eller hvis de var blevet valgt af en anden instruktør.
Derfor har vi nu lavet således, at vores kunder kan vælge af få vist en besked hvor man skal bekræfte, at man ønsker at afslutte holdet, som samtidig informere brugeren om at sprog og øvelser skal indstilles på ny hvis man ønsker at genvælge sit hold.
Konfigurationsmuligheder: Beskeden kan slås til og fra alt efter kundens ønsker.
Nulstilling til defaultsprog for øvelser på køretøjsenheder når hold afsluttes
Nogle gange efter endt undervisning kunne nogle køretøjer ende op med fortsat at have et et andet sprog end standardsproget vist i Tivilo selvom holdet var blevet afsluttet af instruktøren, hvilket er unødig information hvis køretøjer ikke er i brug. Vi har derfor lavet et par forbedringer som skulle sikre at sproget bliver nulstillet korrekt når holdet er færdigt.
Instruktørenheder kan indstilles til at være observatørenheder
Inden vi begynder det næste afsnit skal der lyde et tak til Peter fra FDM Jyllandsringen for ideen til denne funktionalitet. Vi elsker at få gode gode idéer fra vores kunder, og dette var en af de forslag som vi med det samme sagde ja til at lave i den næste version da vi hørte om forslaget.
Jyllandsringen havde et ønske om at ledelsen på det køretekniske anlæg havde mulighed for at kunne overvåge hvad der sker ude på banen uanset hvor henne de måtte befinde sig på anlægget. Vi kom sammen frem til idéen med at lave en ny indstilling på instruktørenhederne som gjorde det muligt at man kunne observere et hold af køretøjer, men uden at overskrive andre igangværende hold på anlægget og dermed være en “Observatør” på anlægget, hvilke vi nu har gjort muligt i Tivilo 5.0
Når en instruktørenhed et konfigureret til at være en observatør vil der blive vist en ny overskift i toppen af skærmen med teksten “Observatørenhed” med en lys-orange baggrund for at gøre det tydeligt at dette er en observatørenhed. Fluebenene ved valg af køretøjer har også fået denne farve for at gøre brugere opmærksom på at dette er en observatørenhed.
Når brugeren sætter sit hold af køretøjer vil der blive vist en speciel besked på observatørenheden der forklarer hvad en observatørenhed er. Her har brugeren mulighed for at sætte kryds i feltet “Anvend som standard instruktørenhed for dette hold” hvis brugeren ønsker at bruge denne enhed som en almindelig instruktørenhed og derefter trykkes der på “Ok”. Hvis man kun ønsker at observere enhederne trykker man på “Ok” for at sætte sit hold uden at overskrive andre hold.
Herefter kan man observere sine køretøjer ved hjælp af mange af de nye funktionaliteter, såsom den nye liste over begivenheder for hele holdet og satellitkortet. Når observation anvendes vil alle funktionaliter relateret til at skifte sprog for køretøjer eller igangsætte øvelser være deaktiveret på enheden da man ikke kan bruge disse funktioner som observatør.
Konfigurationsmuligheder: Observatør-tilstand kan slås til og fra per instruktørenhed.
Omfattende performance forbedringer for Tivilo
Vi har i denne version også brugt en del kræfter på at forbedre den generelle brugeroplevelse med systemet ved at lave forskellige performance forbedringer på tværs af systemet, eksempelvis har vi forbedret latenstiden for data fra køretøjerne så alt data vist på instruktørenheden og storskærmen er tættere på realtid. Performance forbedringerne involvere også optimeringer af baggrundsprocesser så Tivilo systemet generelt bruger mindre computerkraft for at få en mere flydende og responsiv oplevelse med systemet samt at systemet har et lavere strømforbrug.
Lavere latenstider på tværs af systemet
For at et IT system er behageligt for brugerne at anvende er det vigtigt at der ikke er for lange ventetider eller latenstid ved interaktion med systemet. Dette gælder også for Tivilo og i forhold til latenstiden mellem at køretøjsdata genereres på køretøjsenhederne og dataene modtages og vises på instruktørenheden eller storskærmen har der indtil nu været et par sekunders latenstid, i visse scenarier op til 3 eller 4 sekunders latenstid, hvilket bidrager til at instruktøren er længere tid om at reagere på hændelser ude på banen vha. Tivilo.
Derfor har vi lavet en række forbedringer for at nedbringe latenstiden generelt for systemet for at instruktøren får de informationer han har brug for så hurtigt som muligt og får en bedre oplevelse med systemet. Her kan du se en liste over de forbedringer vi har lavet:
- Afsendelsen af opdateret køretøjsdata fra køretøjsenheden er blevet synkroniseret med modtagelsen af en ny lokation fra GPS systemet. Dette har sænket latenstiden for afsendelsen til 4-6 ms (Millisekunder) frem for alt mellem 4 og 1000 ms i Tivilo 4.0.
- Instruktørenheden vil nu kun spørge efter ny data for køretøjer på holdet frem for data på alle køretøjer på hele anlægget. Dette har gjort det muligt for os at instruktørenheden nu kan spørge efter data to gange i sekunder hvis seks eller færre køretøjer er valgt og op til tre gange i sekundet hvis tre eller færre køretøjer er valgt uden at instruktørenheden bruger mere mobildata end før. Dette sænker latenstiden med mellem 500 og 666ms.
- Vi kan nu styre hvilke zoner køretøjsenhederne har tilladelse til at skrue op for opdateringsfrekvensen selvom de holder stille. På den måde kan vi eksempelvis fortælle enhederne at de skal opdatere så ofte som muligt hvis de holder forrest i venteområdet og er klar til at udføre en øvelse så vi undgår den lange latenstid lige når køretøjer begynder at køre som vi har oplevet i Tivilo 4.0. Enhederne kan stadig skrue ned for opdateringsfrekvensen for at spare mobildata i andre områder på anlægget eller hvis de holder længere tilbage i køen.
- På storskærmsløsningen har vi gjort det muligt at vi kan hæve og sænke opdateringsfrekvensen. Derfor kan vi nu skrue helt ned til 1 gang i sekundet og skrue helt op til 10 gange i sekundet. På den måde kan tilpasse hver storskærm til den enkelte kundes forhold og sikre den lavest mulige latenstid hvis de har en god internetforbindelse og computer og hos andre kunder kan vi sikre en stabil storskærmsløsning selv hvis internetforbindelsen og/eller computeren er langsommere.
Samlede besparelser i latenstid
Nedenfor har vi lavet en sammenligning mellem Tivilo 4.0 og 5.0 af hvordan latenstiden (I millisekunder) samlet er blevet forbedret for instruktørenheden og for storskærmsløsningen. Vi har taget udgangspunkt i den længste teoretiske latenstid ved et normalt brugsscenarie med seks køretøjer og en konfiguration vi tror passer til de fleste af vores kunder for begge versioner.
Som du kan se i dette scenarie er den længste latenstid for instruktørenheden blevet skåret ned til næsten en fjerdedel af den gamle latenstid og for storskærmens satellitkort er latenstiden blevet halveret. Årsagen til den længere latenstid på satellitkortet skyldes måden hvorpå køretøjernes kørsel animeres. Latenstiden kan være endnu lavere på instruktørenheden hvis tre eller færre køretøjer er valgt, og på storskærmen kan der skrues mere op for opdateringsfrekvensen hvis både computeren og internethastigheden kan håndtere dette.
Store besparelser i computerkraft på storskærmen
I Tivilo 5.0 har vi forbedret flere af de serverkald som storskærmen anvender, så storskærmen ikke længere skal spørge efter bestemte typer data fra serveren for ét køretøj af gangen, men nu kan spørger om data på alle køretøjerne på én gang. Dernæst har vi optimere et par andre baggrundsprocesser på storskærmen. Med disse forbedringer er det lykkes os at sænke den samlede brug af computerkraft med 60% for et normalt brugsscenarie for storskærmen med en opdateringsfrekvens på tre gange i sekundet med mulighed for endnu større besparelser hvis opdateringsfrekvensen sænkes yderligere.
Vi har allerede nu sat den nye version i drift og har set markante forbedringer af animationer, forbrug af computerkraft og det samlede strømforbrug på vores kunders løsninger.
Oprydning og optimering af baggrundsprocesser i Tivilo
Efter at have forbedret vores testværktøjer i forbindelse med udviklingen af Tivilo 5.0 har vi erfaret, at både køretøjsenhederne og instruktørenhederne havde visse baggrundsprocesser som både blev aktiveret for ofte og som i nogle tilfælde kunne blive aktiveret flere gange så den samme baggrundsproces kunne køre i baggrunden i flere instanser, hvilket havde dårlig indflydelse på performance, strømforbrug og øgede sandsynligheden for crashes nu længere systemet kørte.
Derfor har vi nu været igennem hele systemet og rettet så ikke baggrundsprocesser skulle blive aktiveret flere gange på samme måde og samtidig optimere hvor ofte mange baggrundsprocesser bliver kørt. Dette skulle gerne være medvirkende til at forbedre performance generelt både på køretøjsenhederne og på instruktørenhederne. Efter disse rettelser har vi specielt set forbedringer i hvor godt øvelsesvideoer bliver afspillet i Tivilo så oplevelsen med øvelsesvideoer også skulle være forbedret sammen med alle de andre fordele.
Overvågning af baggrundsprocesser og ny driftstatistik for køretøjsenheder
Som nævnt i det tidligere afsnit har vi arbejdet en del på at forbedre baggrundsprocesserne i Tivilo for at optimere performance for systemet. Sammen med dette arbejde har vi også udviklet nogle nye administratorværktøjer som gør det muligt for os at overvåge hvor mange baggrundsprocesser der er i gang på samme tid og om der er duplikerede processer på hver enkelt køretøjsenhed så vi ved om der er behov for yderligere optimeringer af systemet i fremtiden.
Dernæst har vi tilføjet et par ekstra datafelter til driftstatistikken introduceret i Tivilo 4.0, eksempelvis den længste loggede session uden en genstart) for at give os mere viden om hvordan systemet kører over en længere periode.
Diverse mindre forbedringer til Tivilo
Nedenfor vil du se en liste over diverse mindre forbedringer vi har lavet til Tivilo systemet.
Forbedret køretøjs-indikator på tværs af Tivilo
Vi har forbedret designet af vores køretøjs-indikator så den nu også kan vise køretøjstypen ved siden af nummeret og også matcher farven på køretøjet. Vi har dernæst også udskiftet en røde nummer-indikator på køretøjsenheden introduceret i Tivilo 4.0 med den nye forbedrede indikator for at skab mere genkendelighed på tværs af systemet.
Indtegning af hvor fartmålinger foretages på storskærmen
Vi har nu også tilføjet muligheden for at kunne indtegne hvor fartmålinger foretages på satellitkortet så det er nemmere for instruktørerne at vide hvor de kan forvente at få fartmålinger henne på banen. Standard fartmålinger som gælder for alle øvelser vises som en blå stiplet streg og er nummereret efter rækkefølgen de normalt bliver foretaget i efter kørselsretningen. Øvelsesspecifikke fartmålinger vises som en lilla stiplet linje og vil vises med er “+” symbol tilknyttet. Op over satellitkortet vises der en boks der kort forklarer hvad hver af fartmålingerne er.
Konfigurationsmuligheder: Hvor stregerne tegnes på kortet kan tilpasses fuldstændig efter behov og numrene og symbolerne tilknyttet stregerne kan også modificeres.
Ny “Genstart anbefalet” besked på storskærmen
Vi stræber altid efter at vores køretøjsenheder kan køre så lang tid som muligt uden brug for genstart så vores kunder skal bruge så lidt tid på at vedligeholde Tivilo systemet som muligt. Vores erfaringer fra Tivilo 4.0 driften har været, at vores kunder gennemsnitligt har genstartet deres enheder med 20 til 40 dages mellemrum, men vi har faktisk set eksempler på enheder der har kørt uden problemer i over 100 dage. Vores anbefaling er, at enhederne genstartes en gang om måneden på nuværende tidspunkt for at sikre, at systemet er så stabilt i drift som muligt.
Vi har nu introduceret muligheden for at Tivilo systemet selv kan hjælpe med at holde styr på hvornår enheder ville have godt af en genstart via en ny “Genstart anbefalet” besked som vises på storskærmen når en køretøjsenhed selv registrere at den har været tændt uden genstart i et bestemt fastsat antal dage.
Som udgangspunkt vil vi ikke sætte denne funktionalitet op hos vores kunder medmindre vores kunder ønsker dette, men dette er et ekstra redskab vi kan bruge til at sikre driften af systemet som vi kan slå til efter behov hvis vi oplever ustabilitet efter systemet har kørt i lang tid så vi proaktivt kan løse problemer før de opstår.
Konfigurationsmuligheder: Featuren kan slås til og fra efter behov og vi kan konfigurere hvor mange dage der skal gå før beskeden vises på storskærmen for den enkelte køretøjsenhed.
Understøttelse af 9-16 format for videoer og billeder til øvelser
I vores tidligere versioner af Tivilo har øvelsesvideoer og billeder skulle redigeres i et skævt format (27-44 format) for at passe korrekt ind i Tivilo. Vi har nu fået rettet til således, at Tivilo nu understøtter billeder og videoer i standard 9-16 format (Svarer til 1080p, 720p osv. i portræt tilstand) så der bliver meget nemmere at arbejde med øvelses materiale til Tivilo systemet.
“Vælg køretøjer” overskrift på køretøjsoversigten
Når ingen køretøjer var valgt på instruktørenheden i Tivilo 4.0 var der ikke nogen intuitiv indikation af hvad man skulle gøre som ny bruger for at komme i gang med at undervise med Tivilo. Vi har nu rettet knapperne i topbaren hvor man skifter kursus således at der nu står “Vælg køretøjer” for at hjælpe nye brugere af Tivilo med mere intuitivt at vide hvad de skal gøre for at komme videre med at bruge Tivilo. Vi har også lavet en lille “kursus” overskift over kursus-knappen og indsat små pile for at gøre det mere tydeligt at man kan trykke på knappen og samtidig vide hvad knappen gør.
Knap til at nulstille bladring i øvelsesgalleriet og afspil speak knap er blevet flyttet
I Tivilo 4.0 og tidligere har instruktører manuelt skulle bladre hele vejen tilbage til starten af øvelsesgalleriet hver gang de skulle starte et nyt undervisningsforløb. Vi har nu lavet en rød knap med en cirkulær pil så man med ét tryk kan bladre hele vejen tilbage til starten af øvelsesgalleriet så instruktøren sparer tid på dette. Dernæst har vi flyttet knappen til at lytte til speaks så den står oppe sammen med øvelsesgalleriet så vi nu har opdelt funktionerne på øvelsesoversigten i knapper der har en effekt på øvelser i køretøjerne, såsom “Start/stop øvelse” og knapper som er en del af øvelsesgalleriet så det er mere intuitivt hvilke funktioner der gør hvad.
Bladring i popup-beskeder på instruktørenheden
Når en instruktør tidligere satte et nyt hold på instruktørenheden og der var flere popup-beskeder på samme tid ville Tivilo kun være i stand til at vise én af beskederne lige når holdet blev sat, hvorefter instruktøren var nødt til at lukke beskeden og derefter trykke på besked-knappen for at se de andre beskeder. I Tivilo 5.0 kan instruktøren nu bladre i beskederne i bunden af skærmen hvis der er mere end én besked uden at være nødt til at lukke den første besked ned som før så han hurtigere og nemmere kan se og læse alle popup-beskederne.
Afspilningsanimation ved lyt til øvelsesspeak
Tidligere når en instruktør trykkede på “Lyt til speak” knappen ville der blive vist et pause symbol i stedet for et play-symbol mens speaken blev afspillet. Vi har nu forbedret designet med en afspilningsanimation for at gøre det tydligere når speaken afspilles.
Hurtigere og mere pålidelig download af øvelsesmateriale ved førstegangsopsætning af enheder
Første gang Tivilo installeres på en enhed er der en førstegangsopsætning hvor mediefiler til øvelsesmaterialet hentes ned på enheden hvis vores kunder anvender vores øvelsesmodul. Denne proces var dårligt optimeret og ofte ville enheden begynde at hente alle mediefilerne på én gang, hvilket oftest involvere mellem 60 og 80 filer på én gang, hvilket gjorde download meget langsom og upålidelig og ofte kostede os en del tid ved servicebesøg hos vores kunder.
Vi har nu forbedret denne proces så filerne i stedet hentes én af gangen hvilke forbedre download hastigheden og pålideligheden af førstegangsopsætningen.
Dette har ikke direkte indflydelse på den daglige drift, men har en effekt på hvor meget tid vi har til overs ved hvert servicebesøg til at tjekke efter at systemet kører som det skal så vores serviceniveau er højere for vores kunder fremadrettet.
Selektiv hentning af køretøjsdata for besparelser i mobildata
Med Tivilo 5.0 har vi lavet nogle forbedringer som gør det muligt Tivilo enhederne kan fortælle serveren hvis der er visse typer køretøjsdata (Eksempelvis data der kun anvendes af administratorer) som ikke ønskes fra serveren så kun de relevant data for den pågældende enhed sendes af serveren. På den måde har vi opnået flere besparelser i mobildata forbruget, hvilket frigiver mere data til nye funktionaliteter i denne version og fremtidige versioner af Tivilo. Performance forbedres også en smule da der ikke sendes lige så meget data rundt i Tivilo systemet.
Ændringer til standardkonfigurationen
Her hos Tivilo bliver vi hele tiden klogere på hvordan vi konfigurerer Tivilo enhederne bedst muligt for at give vores kunder den bedste oplevelse. Derfor indeholder denne version også en række ændringer til vores standardkonfiguration for systemet som vi vil inkludere i vores kunders løsninger medmindre andet er aftalt med kunden.
- Android-indstillingen “Søgning efter enheder i nærheden” slås fra på alle enheder for at spare på strømforbruget
- Foretrukken netværkstype i android-indstillingerne for både køretøjs- og instruktørenhederne ændres fra 5G til 4G/LTE da den ekstra internethastighed som 5G tilbyder ikke udnyttes af Tivilo og kun resultere i øget strømforbrug for enhederne.
- Alle enheder sættes til at anvende mørkt tema, hvilket begrænser batteriforbruget når enhederne serviceres så vi spare tid på at lade enheder op når mange enheder serviceres på samme tid.
Bugfixes
Sammen med alle de ovenstående funktionaliteter og forbedringer har vi også en række bugfixes som du kan få et hurtigt overblik over i den nedenstående liste.
- Fixet en fejl som fik en besked med teksten “Missing licence key” til at poppe op foran Tivilo på køretøjsenhederne i 10 sekunder lige når de blev startet op.
- Fixet en fejl hvor man på køretøjsenheder der anvendte Android 11 eller højere kunne swipe til siden for at komme ud af Tivilo og se applisten hvis swipe-navigation var slået til på enheden.
- Fixet en fejl hvor køretøjsenhederne lige ved opstart eller lige inden slukning i sjældne tilfælde kunne få sendt noget default lokationsdata med længde- og breddegrader på 999, hvilke kunne forårsage fejl i resten af systemet.
- Fixet en fejl på køretøjsenheden hvor “Låst eller slukket” fejlbeskeden kunne forblive aktiveret selv efter at køretøjsenheden havde låst sig selv op igen og fungerede normalt efter der var blevet trykket på låseknappen.
- Fixet en fejl hvor “Låst eller slukket” fejlbeskeden på instruktørenheden kunne forhindre visningen af køretøjsdata og få en køretøjsenhed til at se ud som om den var i dvale selvom enheden var aktiv.
- Fixet en fejl hvor videoen til en øvelse ikke ville begynde at spille automatisk når der blev skiftet over til øvelsesoversigten på instruktørenheden før man havde bladret i listen over øvelser.
- Fixet en fejl hvor “I BRUG” indikatoren fik filtreringsmuligheder for begivenheder til at stå forkert i layoutet og overlappe med andre funktioner på detaljeoversigten for et enkelt køretøj.
- Fixet en fejl hvor kiosk-mode ikke kunne sættes op på nye Android 13 enheder fordi der manglede at blive angivet hvilket android-tema som Tivilo understøtter som er obligatorisk for kiosk-mode i Android 13.
- Fixet en række problemer hvor baggrundsprocesser ville blive oprettet og startet for mange gange, hvilket forværre performance, øger sandsynligheden for crashes og gør at enheder bruger flere kræfter og mere strøm end nødvendigt.
- Fixet en fejl hvor knappen til at afspille speak for instruktøren ikke nulstillede sig selv igen til at vise afspilningssymbolet når speaken var færdig med at spille.
- Fixet en fejl hvor afspilningen af speak for instruktøren ikke blev nulstillet når man skiftede tilbage til køretøjsoversigten så speak ville begynde at spille igen så snart der blev navigeret tilbage til øvelsesoversigten.
- Fixet et problem der gjorde, at en instruktør stadig kunne skifte sproget for køretøjer selvom disse køretøjer var blevet valgt af en anden instruktør og var markeret som “I BRUG” på enheden.
- Fixet en fejl hvor teksten på fartmålinger kunne blive vist oven på andre elementer, såsom åbne beskedvinduer, selvom fartmålingerne var i baggrunden.
- Fixet en fejl som gjorde at knappen til visning af popupbeskeder på instruktørenheden ikke ville indikere nogle fejlbeskeder første gang man navigerede til øvelsesoversigten.
- Fixet en fejl som gjorde, at baggrunden på køretøjsenhederne ikke længere blinkede rødt ved fartoverskridelser.
- Fixet en fejl hvor speaken på andre sprog end standardsproget ikke blev afspillet korrekt på køretøjsenheden hvis en øvelse var sat på af instruktøren før enheden var startet op og enheden så derefter startede op i venteområdet så øvelsen blev vist så snart opsætningen var færdig.
- Fixet en fejl hvor “Skift af øvelse” animationen på køretøjsenheder som havde kørt længe uden genstart ville begynde at flimre i stedet for at blinke som kunne være ubehageligt for kursisten at se på og generelt gjort animationen mere behagelig at se på i Tivilo 5.0.
- Fixet et problem på køretøjsenheden som gjorde, at når skærmen blinkede ved skift af øvelse på en køretøjsenhed som havde kørt længe uden genstart så kunne enheden ende op med at vise en helt sort skærm eller være meget lang tid om at begynde at afspille øvelsesvideoen.
- Fixet en fejl hvor sproget der blev vist for et køretøj på instruktørenheden ikke matchede det sprog der blev anvendt ude i køretøjet hvis ikke instruktøren havde valgt køretøjet til sit hold endnu.
- Fixet en fejl hvor “Elev ser øvelse” indikatoren stadig kunne blive vist for instruktøren og på storskærmen selvom køretøjsenhedens skærm blev låst eller hvis et andet program blev vist foran Tivilo.
- Fixet en fejl hvor Tivilo ikke automatisk kunne skrue ned for lyden for opkald- og systemlyde som ikke anvendes af Tivilo på enheder der anvendte Android 12 eller nyere.
- Fixet en fejl hvor en instruktørenheden kunne vise, at en ny øvelse var sat på selvom at beskeden om den nye øvelse ikke var blevet modtaget korrekt af serveren og samtidig lavet så instruktørenheden vil forsøge at sende beskeden en ekstra gang hvis ikke den første besked blev modtaget.
Med disse sidste bugfixes har vi nu gennemgået alt det nye i Tivilo 5.0 som vores kunder kan forvente at få i den nærmere fremtid. I det næste afsnit vil vi præsentere dig for vores fremtidige planer for Tivilo 5.1 og hvilke funktionaliteter og forbedringer denne version vil indeholde.
Fremtidige planer for Tivilo 5.1
I dette afsnit vil vi kort præsentere en række ekstra funktionaliteter som vi forventer at tilføje til Tivilo i en version 5.1 i den nærmeste fremtid. Forarbejdet til funktionaliteterne er allerede lavet i Tivilo 5.0 som gør det muligt for at at rulle disse funktionaliteter ud til vores kunder efter Tivilo 5.0 er sat i drift.
Når funktionaliteterne er klar vil vi komme med en seperat annoncering med flere detaljer om de nye funktionaliteter, men her får du et lille sneek peek af Tivilo 5.1.
Mulighed for at personale kan se storskærmsløsningen fra deres egne enheder
Vores kunder har efterspurgt muligheden for at de kan få lov til at se storskærmsløsningen via deres egne telefoner eller computere således, at administrativt personale hurtigt og nemt kan se hvad der sker på anlægget uanset hvor de end måtte befinde sig.
Vi har nu gjort det muligt at vi kan sikre hvem der får adgang til storskærmen fra deres egne enheder og vi mangler at få tilpasset storskærmen til små skærme, få gjort opsætningsprocessen så nem for vores kunder som muligt og få fastlagt en prismodel for nye brugere af storskærmen før vi kan præsentere denne funktionalitet.
Friktionskoefficient statistik og “Forøgede bremselængder” besked på storskærmen
Udviklingen af friktionskoefficient funktionaliteten i Tivilo 5.0 har været meget tidskrævende for at sikre kvaliteten af løsningen. Derfor har vi valgt at udskyde visse features relateret til friktionskoefficienten til senere udvikling.
Tidligere præsenterede vi en række diagrammer baseret på vores nye friktionskoefficient statistik på instruktørenheden. Vores plan er også at implementere disse samme diagrammer på storskærmen, men også tilføje muligheden for at kunne kombinere data for alle køretøjerne på én gang ind i ét samlet diagram så friktionskoefficienten og bremseevnerne på tværs af alle køretøjer kan overvåges. Her kan du se en skitse af vores ideer til hvordan dette kommer til at se ud på storskærmen.
Dernæst vil vi også lave en “Forøgede bremselængder” besked som svarer til den besked som instruktøren får når han eller hun sætter et nyt hold på instruktørenheden således, at personalet på anlægget som kigger på storskærmen også ved hvis et køretøj ikke bremser efter forventningen.
Ny database til længere opbevaring af begivenheder i Tivilo
Her hos Tivilo har vi en vision om i fremtiden at kunne tilbyde vores kunder analyser af data indsamlet fra deres enheder over en længere periode for at give vores kunder mere viden omkring driften af deres anlæg så kunderne har mulighed for at tage den bedste beslutning omkring indkøb af udstyr eller den daglige drift af anlægget.
For at dette kan lade sig gøre har vi brug for en database så vi kan gemme data længere tilbage i tid. Lige nu kan Tivilo ikke gemme data længere tilbage en 2 dage af gangen, så derfor vil vi arbejde på at få sat en database løsning op til Tivilo.
Her i første omgang er det planen at opsætte en simpel database som kun vil kunne gemme data om begivenheder for køretøjer op til 1 måned tilbage i tid som vi kan koble sammen med vores kunders livemiljøer efter idriftsættelsen af Tivilo 5.0, men vi forventer at udvide både hvor langt tilbage vi gemmer data og hvilke ting vi gemmer løbende med fremtidige versioner af Tivilo. Årsagen til valget af begivenheder er, at dette vil gøre det muligt for os at lave vores kommende dokumentationsværktøj som vi vil præsentere om lidt.
Nyt dokumentationsværktøj
Kvalitetssikring og dokumentation af undervisning på køretekniske anlæg har været et livligt samtaleemne inden for branchen de seneste par år. Vi har flere steder blandt ledelsen på forskellige anlæg hørt, at der er et ønske om at kunne sikre at kvaliteten af undervisningen på anlægget har et minimums niveau så alle kursister kan forvente en god undervisning.
Indtil videre har vi arbejdet på at tilbyde instruktøren flere redskaber til at forbedre undervisningen, men ledelse på anlæggene ønsker også at få større indsigt i hvad der foregår i undervisningen ude på banen.
Derfor arbejder vi nu på at kunne tilbyde et nyt dokumentationsværktøj som gør det muligt for vores kunder at kunne slå køretøjer op og se hvilke begivenheder der har fundet sted inden for et bestemt tidsinterval og så vælge at oprette eller printe dokumenter med disse oplysninger efter ønske. På den måde kan ledelsen få mere indsigt i at undervisningen på anlægget foregår på forsvarlig vis.
Her kan du se en kort demo af vores tidlige prototype som vi fortsat arbejder på.
Når dokumentationsværktøjet er klar til idriftsættelse vil vi kunne sætte dette op til vores kunders eksisterende livemiljøer uden behov for opgradering af anlægget. Vi vil komme mere flere detaljer og en prismodel når værktøjet er klar.
Ny implementeringsvejledning til Tivilo
Ved implementering af Tivilo hos nye kunder eller ved opgradering af eksisterende kunder til nyt hardware har vi ofte brug for at kunne udveksle en del informationer frem og tilbage for at implementeringen forløber glat.
Derfor arbejder vi på at gøre det nemmere for os at dele relevant informationer, såsom hvilke spørgsmål nye kunder skal have besvaret omkring konfigureringen af Tivilo, overvejelser omkring indkøb af udstyr, overvejelser omkring hvordan instruktørerne undervises i at bruge Tivilo og meget mere. Derfor er vi ved at udarbejde en ny implementeringsvejledning hvor vi får samlet og dokumenteret alle aspekter af implementeringsforløbet så vi nemmere og hurtigere kommer igennem implementeringsforløbet med nye og eksisterende kunder.
Vores eksisterende kunder kontakter os også en gang imellem og spørger efter kontaktoplysninger på vores samarbejdspartnere hvis noget skal serviceres eller for at få modelnummeret på en holder til et køretøj hvis en holder har brug for at blive udskiftet, og derfor vil vores eksisterende kunder også få glæde af denne vejledning så vi nemt kan dele disse informationer.
Dette konkluderer vores gennemgang af Tivilo 5.0 og vores fremtidige planer for Tivilo 5.1. Vi håber alle vores kunder bliver glade for de nye funktionaliteter og vi ser frem til at komme og besøge jer i den nærmest fremtid!
Mange hilsner
Teamet hos Tivilo