Øvelser i Tivilo – Del 1: Produktlinjer og kurser

Sidst redigeret: 19.09.2023

En af de primære salgspunkter for Tivilo systemet er muligheden for at kunne vise øvelses-materiale i form af billeder eller videoer med tilhørende tekster og speaks for kursisterne mens de sidder ude i køretøjerne.

Vores erfaring er, at dette hjælper kursisterne med hurtigere at forstå hvilken øvelse de skal udføre, gør dem mere trygge i køretøjet og hurtigere udføre øvelserne rigtigt med de forsøg de har til at udføre øvelsen. Denne effekt har været specielt tydelig hos kursister med forskellige indlæringsvanskeligheder som har været udfordret af at få beskrevet øvelsen verbalt over walkie-talkiesne.

Denne artikel er den første af tre artikler omkring øvelser i Tivilo som har fokus på produktlinjer og kurser, hvortil del 2 og del 3 vil have fokus på billede- og video-materiale til øvelser og dernæst speaks og tekster.

Produktlinjer i Tivilo

Den første overvejelse som du bør gøre dig i forhold til øvelser i Tivilo systemet er hvorvidt i ønsker at kunne bruge øvelser i det hele taget. Dette kan konfigureres i Tivilo via vores produktlinjer, hvor vores produktlinje med øvelser inkluderet er vores “Standardpakke” og vores produktlinje med øvelser slået fra kaldes vores “Overvågningspakken”. Der er ingen prisforskel mellem de to løsninger, så valget er mere et spørgsmål om hvad i ønsker at bruge Tivilo systemet til.

Vi har lavet en liste over de forskellige fordele for hver af produktlinjerne så du bedre kan vurdere hvilken løsning der er den rigtige for jer.

Standardpakken
Overvågningspakken
  • Bedre indlæring hos jeres kursister, som hurtigere forstår hvilke øvelser de skal udføre og hurtigere udføre øvelsen korrekt

  • Mulighed for undervisning på flere forskellige sprog på det samme hold samtidig, hvilket minimere behovet for tolke i undervisningen

  • Flere detaljer på Tivilos øvelsesbegivenheder, som instruktøren kan bruge til at se historik over tidligere udførte øvelser og dermed bedre vurdere kursisternes præstationer

  • Standardisering/kvalitetssikring af undervisningen på anlægget således, at alle kursister uddannes efter den samme standard

  • Instruktøren skal bruge mindre tid på at forklare øvelser over walkie-talkien så han kan fokusere mere på hans andre arbejdsopgaver

  • Bedre overblik over aktiviteterne på anlægget via storskærmen, som kan vise den nuværende øvelse som udføres på anlægget

  • Flere muligheder for nye øvelsesrelaterede funktionaliteter med fremtidige versioner af Tivilo
  • Nemmere oplæring af instruktører, da der er færre funktioner de skal lære at bruge

  • Mulighed for gradvis introduktion af Tivilo systemet, hvor der senere kan opgraderes til standard-løsningen når instruktørerne har taget Tivilo til sig

Som du kan se så tilbyder standardpakken flest fordele for vores kunder, hvilket skyldes at denne løsning indeholder alle de samme funktioner som overvågningspakken + vores funktioner relateret til øvelser.

Hvis i ønsker at anvende vores overvågningspakke, så vil resten af denne artikel ikke være relevant for jer, da i ikke vil skulle tage stilling til de resterende punkter i denne artikel eller i del 2 eller 3.

Kurser i Tivilo

Hvis i har valgt, at i ønsker at bruge øvelser i Tivilo systemet, så vil i først og fremmest skulle beslutte, hvilke kurser i ønsker at kunne undervise i via Tivilo.

Kurser i Tivilo verdenen er et fleksibelt begreb, som både kan være undervisning i forskellige typer kørekort, eksempelvis B-kørekort til bil, som mange af vores kunder bruger Tivilo til, men kan også være andre typer kurser til efteruddannelse eller til specielle gentagne events på anlægget. Med andre ord er det kun fantasien der sætter grænser.

Et kursus i Tivilo består af en samling af øvelser, enten i form af billedillustrationer eller videooptagelser med tilhørende tekster og speaks (Mere om dette i del 2 og 3 om øvelser i Tivilo), som instruktøren kan vise for kursisterne ude i køretøjerne.

Ved opsætning af et kursus i Tivilo skal der også besluttes, hvilke køretøjer der kan anvendes til undervisning i det pågældende kursus, hvilket bruges til at styre hvilke køretøjer instruktøren kan vælge at igangsætte øvelser for. Visse kurser vil naturligt kun anvende én type køretøj, eksempelvis undervisning i B-kørekort som kun involvere biler, men et andet kursus kunne eksempelvis anvende både biler, busser og lastbiler på samme tid hvis i ønsker dette.

I forbindelse med implementering af Tivilo systemet må vores nye kunder derfor gerne udarbejde en liste over de kurser de ønsker at kunne undervise i, samt hvilke køretøjstyper der skal kunne anvendes til det pågældende kursus, eksempelvis “B-kørekort – Biler” og “CE-kursus – Lastbiler og busser”.

Dernæst må i gerne til hvert kursus lave en overordnet liste over øvelserne som kurset indeholder med navnet på øvelsen. Vi vil i del 2 og 3 komme nærmere ind på indholdet i hver øvelse som skal udarbejdes.

Hvis du ønsker at læse videre omkring øvelser i Tivilo kan du trykke her for at gå videre til del 2: “Øvelser i Tivilo – Del 2: Billeder og videoer

Spørgsmål for nye kunder

  1. Ønsker vi at implementere standard-løsningen med øvelser eller overvågnings-løsningen?

  2. Hvilke kurser skal vi kunne undervise i via Tivilo systemet?
    • Kurser kan både være erhvervelse af kørekort, efteruddannelseskurser eller gentagne events på anlægget.
    • Lav en kort liste over kurserne og hvilke køretøjer der kan bruges til dette kursus, F. eks. “B-kørekort – Biler” og “CE-kursus – Lastbiler og busser”

  3. Hvilke øvelser skal hvert kursus i Tivilo systemet indeholde?
    • Lav en overordnet liste for hver af kurserne med navnene på alle øvelserne. I del 2 og 3 introduceres du til hvad hver øvelse skal indeholde i Tivilo.

Gå tilbage til vejledningsoversigten